Loading...
Book her
Loading...

Stress og den kropslige sansning

Dato: 5. november 2022
Forfatter: Maria Phillipsen Holm

Stress og den kropslige sansning

Kom godt igennem din stress ved at sanse kroppen indefra

Når du rammes af stress, har du overhørt kroppens signaler alt for længe. Først kroppens stille hvisken, senere det lidt tydeligere brokkeri og til sidst kroppens insisterende krav om at standse helt op. 

Det tager tid at komme sig efter alvorlig stress. 

Gennem kropsterapi kan dit nervesystem balanceres, så kroppen kan slippe stressen, og give plads til arbejdet med årsagen til din krops alarmtilstand. 

Hvordan opleves stress i kroppen?

Stress opleves forskelligt, men fælles er at kroppen taler meget tydeligt. Symptomer på stress kan være uforklarlige smerter i brystet, uro og sitren i hele kroppen, hjertebanken, hovedpine, søvnproblemer og åndedrætsbesvær, og måske endda akutte kvælningsfornemmelser. 

Når et menneske bukker under med stress, oplever mange, at kroppen kollapser under dem. Mange beskriver det som mest forfærdelige, de nogen sinde har oplevet. 

Det er almindeligt at blive virkelig bange. Det kan føles som et chok. Pludselig kan man blive bange for alt muligt - for at komme på arbejde, for at sidde i en bil, for at gå uden for døren. Frygten lægger sig som en traumerespons i nervesystemet, og kan komme til at overskygge alt andet. For det menneske, der gennemlever det, vil livet indsnævres betydeligt.

Stress bør behandles gennem kroppen

Stress er en alarmtilstand i dit nervessystem. Stress sker i kroppen, og stress bør behandles gennem kroppen.

Kropsterapi er et kraftfuldt og banebrydende håndværk i behandlingen af stress. Det er der heldigvis flere og flere, der får øjnene op for. 

Jeg har talt og talt om min stress, men efter blot 3 behandlinger hos dig mærker jeg en kæmpe forandring. 

Niels, 52 år 

Første skridt i behandlingen af stress er at få genskabt balancen i dit nervesystemet og få ro på kroppen. Det handler om at få kroppen ud af den alarmtilstand, som den befinder sig i. Det kan vi gøre uden ord. Først når kroppen igen finder nogenlunde ro, kan vi begynde at arbejde dybt med selve årsagen til stresstilstanden.

At gå direkte ind i følelsen

I den kropsterapeutiske behandling arbejder jeg med at forløse fastlåste følelser, og det dertilhørende spændingsmønster i kroppen. Når kroppen er blevet virkelig bange, trækker den sig sammen og spænder op. Musklerne bliver spændte, og åndedrættet stagnerer.

Fælles for de teknikker, jeg anvender, er, at jeg søger at hjælpe min klient ned i kroppen. Tilbage til sig selv. Til at opleve at være i egen krop og lytte til den kropslige oplevelse. Til at føle følelsen.

At sanse kroppen er den direkte vej til at sætte sig fri af stress og uro i kroppen.

På briksen mærker klienten, hvordan livet kommer gradvist tilbage i kroppen. Der kommer kontakt til fødderne, benene og overkroppen. Der kommer kontakt kommer til armene, nakken og hele hovedet. Jeg arbejder dybt med at frisætte åndedrættet, og fornemmelsen af at kunne trække vejret frit igen, giver en fornemmelse af at det indre rum udvider sig. At der bliver mere plads til at være den, man er. 

Den kropslige oplevelse

Den kropslige oplevelse er faktisk temmelig svær at beskrive med ord. Det er en oplevelse. Som må erfares gennem egen krop. Ikke desto mindre er det den kropslige oplevelse, som gør kropsterapien så effektiv. Mange føler det overvældende og meget smukt på samme tid, når de oplever det. 

Jeg kan varmt anbefale dig at prøve det. Erfare det på din egen krop. Især hvis du er stresset.  

Loading...
Loading...